Jeg har været på øvnings helga, så derfor kommer der ikke et blogindlæg før nu. Øveweekenden startede i fredags, hvor vi sang i to timer fredag aften, hvorefter vi drog ind til byen. Her var vi blevet bestilt til at komme og synge for til en sing-along forestillingen "Mamma Mia". Det var super sjovt, med ABBA for fuld skrue. Efter biografen tog jeg med nogle af de andre på Driv, det var også vældig hyggeligt.
Lørdag mødtes vi klokken 12, og sang til ca. 16.00, hvor der så var et afbræk hvor nogen havde lavet et løb. Løbet gik ud på at vi blev bundet sammen i grupper på 4-5 og så skulle vi rundt på nogle poster og løse opgaver. Mit hold blev næst sidst, men derfor var det nu sjovt alligevel. Efter løbet øvede vi igen nogle timer.
Og så, omkring kl. 19. var tiden kommet til at jeg skulle underholde med samarbejdsøvelser fra Aalborg. Så der blev bygget tårne af pinde, gummibånd og marshmallows på livet løs. På tid i grupper skulle de bygge højest. Der var blandede forsøg, men et af holdende byggede et tårn der var omkring 2 m højt, jeg var imponeret. Bagefter var der en øvelse der gælder om at man står på et bræt (som altså var byttet ud med et stykke papir), herefter skal de to yderste bytte plads, herefter de to næstyderste osv, denne øvelse gik også rigtig godt og blev løst med megen humor. Det virkede ikke til at de syntes at øvelserne var tåbelige og de synes at pointerne omkring samarbejde var gode :-)
Om aftenen fik vi pizza, og i Norge har de fundet på en vildt god pizza med jalapenos og nachos, den var vildt god! Herefter var der fest og sjov til den lyse morgen.
Søndagen var lidt sløv og vi kom ikke i gang med at synge før kl. 15. Herefter var der oprydning og rengøring. Og så var jeg godt brugt, efter en weekend med en hel masse halløj.
Vi synger meget forskellige ting både norske sange (jeg synes især viserne er herlige), én samisk sang (som jeg ikke kan finde ud af) og engelsksprogede sange både nye og gamle. Og så er vi netop begyndt på julesangene. Vi skal nemlig synge til en julekoncert :-)
Jeg er iøvrigt begyndt i et kor mere på universitetet. Et kor for kvinder i helsefagene, og siden ingen ved hvad telemedicin er falder jeg fint ind under denne kategori ;-). Så nu har jeg både kor mandag og torsdag. Jeg synes det er dejligt at have noget at lave!
Pelle kommer på onsdag, og jeg glæder mig meget til en uge sammen med ham.