søndag den 30. november 2008

Nu er der kun blåt lys...

... for solen kommer ikke længere op over horisonten. Så her er mørkt, men ikke på samme måde som jeg havde forventet. Tusmørket om dagen er ikke gråt men blåt og lyset skifter i mange forskellige blå nuancer. Her er fremdeles smukt.

Min lyst til at skrive blog har været stærkt nedadgående i takt med at projektet tager alt min tid. Vi er stadig i gang med at implementere, men vi begynder at kunne se en ende på det. Vi skal snart have opsat et test, hvor nogen skal prøve den elektroniske dagbog af i en uges tid. Det bliver spændende.

I fredags sang jeg koncet med mit kor, vi sang Joy to the world, et barn er født i Betlehem, winter wonder land, white christmas og Deilig er jorden. Det var sammen med de andre kor under studentersamfundet så kirken var propfyldt med ungt puplikum og unge korister. Et sjældent syn i Danmark! Det var meget stemningsfyldt og gjorde mig rigtig glad. Jonas, Signe og Signes veninde Malin var kommet for at høre koncerten - og det gjorde det jo ikke mindre hyggeligt! Bagefter blev der servert gløgg og peberkager. Gløggen blev lavet uden rødvin og smagte af varm cola, ikke den store fornøjelse - men peberkagerne var gode (lavet af bisca, så det er nok den samme dej, som de bruger til de danske brunkager :-)

I går var jeg en tur hnne ved jonas til lidt programmering, mad og film. I dag holder jeg en stille første søndag i advent, med masser af kaffe, romaner, chat på Skype og forhåbenlig lidt mere programmering senere.

Håber i alle har en dejlig søndag og at julestemningen begynder at få plads i jer :-) Knus

Ingen kommentarer: