torsdag den 4. september 2008

At lave et projekt er SJOVT

I hvert fald i dag! For i dag har vi haft vores første brainstorm.... Dette var muligt fordi vi tirsdag på vejledermødet fandt ud af rammerne for vores projekt. Vi skal på en eller anden måde udvikle et modul til en "easy health diary" de har udviklet til en smartphone heroppe. (Hvilket iøvrigt betyder at vi får stillet telefoner til rådighed til brug i vores projekt... SJOVT)

I den udviklede easy health diary er der allerede opsamling af blodsukker, måltider og fysisk aktivitet (i form af skridttæller). Det spørgsmål vi skal arbejde med er: Hvordan får man et billede af en persons (evt. en kronikers) sundhed? Hvad er det for ting man skal opsamle ud over de allerede eksisterende og hvordan kan man visualisere det målte? Af forslag til ting man ellers kunne opsamle har fx vægt, "mental health", PN medicin og temperatur været på tale.

Vi har været bekymrede for om en så direkte involvering i et eksisterende projekt ville låse os fast og begrænse det vi ville kunne bidrage med. Dette fik vi diskuteret på vejledermødet og heroppe er de meget åbne over for at vi får ret frie hænder, både mht. hvad der skal dokumenteres/vises i det udviklede modul, men også i forhold til at vi kan fokusere på den del af systemet, som vi har lyst til - opsamling af data, visning af data på smartphone eller selve kommunikationen af data til en journal/server/database.

Jonas og jeg glæder os rigtig meget til at komme i gang med projektet og brainstormer i øjeblikket vildt for at komme frem til et stærkt koncept, som vi kan udvikle ud fra.

I morgen tager vi dog en projektfri dag, fordi vi skal forberede en fremlæggelse til brug i vores telemedicin kursus. Opgaven er sådan set ok, men det er bare lidt ærgeligt at bruge tid på, når man nu synes at ens projekt er det mest fantastisk spændende.

Af andre højdepunkter fra min uge kan nævnes: Opstart i studenterkor i mandags, bestilling af Pelles rejse til tromsø (han kommer d. 8. oktober... JUBI) og aftensmad og hygge med Jonas og Signe her til aften. I morgen skal Jona og jeg på det lokale studenterhus: Driv sammen med Wael, som er en af dem vi har telemedicinkursus sammen med. Håber det bliver en bra dag :-)

Ingen kommentarer: